Faktura uden CVR: sådan fakturerer du lovligt uden virksomhed

Kort svar: ja — hvis arbejdet er honorar

Der findes ingen regel om, at man skal have et CVR-nummer for at kunne kræve betaling for et stykke arbejde. En faktura er i sig selv bare et betalingskrav: et dokument, der fortæller kunden, hvad de skylder dig, og hvordan de betaler.

Det, der afgør din situation, er derfor ikke fakturaen. Det er, hvordan din indtægt klassificeres skattemæssigt. Der findes tre kasser, og du er i én af dem:

• Lønmodtager. Du arbejder i et tjenesteforhold under arbejdsgiverens instruktion. Så skal du slet ikke fakturere — du får løn, og der trækkes A-skat ved udbetalingen.
• Honorarmodtager. Du udfører personligt arbejde uden for tjenesteforhold, men det er ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. Indtægten er B-indkomst. Det er her, du kan fakturere uden CVR.
• Selvstændig erhvervsdrivende. Du driver virksomhed for egen regning og risiko, systematisk og med overskud for øje. Her skal du have et CVR-nummer.

Hvornår er det honorar — og hvornår er det virksomhed?

Den juridiske vejledning definerer honorar som "vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som heller ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed". Honoraret udbetales som udgangspunkt som B-indkomst (Den juridiske vejledning C.A.3.1.2).

Grænsen mod erhvervsvirksomhed er ikke et beløb — det er et samlet skøn over, hvordan du reelt arbejder. Disse forhold peger mod honorar:

• Enkeltstående eller sporadiske opgaver, ikke en løbende drift.
• Du bærer ingen særlig økonomisk risiko ud over din egen tid.
• Du har ingen nævneværdige driftsudgifter, ansatte eller underleverandører.
• Du markedsfører dig ikke systematisk for at skaffe opgaver.

Og disse peger mod erhvervsvirksomhed: du opsøger opgaver systematisk, du annoncerer, du investerer i udstyr, du har flere kunder løbende, og du bærer en reel økonomisk risiko.

Et par honorarer om året for en forening eller en virksomhed er typisk honorar. Freelancearbejde som din primære indtægt, måned efter måned, er erhvervsvirksomhed — også selv om du aldrig har oprettet et CVR-nummer. Klassificeringen følger virkeligheden, ikke registreringen. Er du i tvivl, hvor du ligger, er det præcis den slags spørgsmål Skattestyrelsen eller en revisor skal afgøre for dig.

Hvad skal der stå på fakturaen — og hvad må der ikke stå?

Her er den vigtigste regel, og den bliver ofte overset:

Du må ikke skrive moms på fakturaen. Efter momsloven § 52 a, stk. 6 må afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, ikke "på fakturaen anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift". Gør du det alligevel, skal beløbet efter stk. 7 indbetales til Skatteforvaltningen — medmindre fejlen berigtiges over for køberen (momsloven § 52 a). Så: ingen momssats, ingen momslinje, og ingen "inkl. moms" nogen steder på dokumentet.

De formelle fakturakrav i momsbekendtgørelsen § 57 gælder momsregistrerede virksomheder, og altså ikke dig. Men din kunde skal kunne bogføre bilaget og indberette udbetalingen, så tag disse felter med:

• Dit fulde navn og din adresse.
• Dit CPR-nummer — udbetaleren skal typisk bruge det for at indberette honoraret som B-indkomst.
• Kundens navn, adresse og CVR-nummer.
• Fakturadato og et fortløbende fakturanummer.
• En beskrivelse af arbejdet og den periode, det dækker.
• Beløbet — uden moms.
• Betalingsfrist og dine betalingsoplysninger (reg.nr. og kontonummer, eller MobilePay).
• En kort linje som: "Beløbet er B-indkomst. Der er ikke tillagt moms, da udsteder ikke er momsregistreret."

Om CPR-nummeret: det er en personfølsom oplysning, så send fakturaen direkte til den, der skal udbetale, og undgå at dele den bredere end nødvendigt. Spørg kunden, om de har en sikker kanal til det.

Betaler kunden ikke inden fristen, gælder de samme regler for rykker og rykkergebyr som for enhver anden faktura — se guiden Rykker og rykkergebyr.

Momsgrænsen: 50.000 kr. i et kalenderår

Momsloven § 71 e fritager dig for registreringspligten, "når den årlige omsætning her i landet (…) ikke overstiger 50.000 kr." Omsætningen opgøres pr. kalenderår — altså 1. januar til 31. december, ikke rullende 12 måneder. Grænsen gælder både indeværende og foregående kalenderår: overskred du 50.000 kr. sidste år, skal du momsregistreres, selv om du i år ligger under (Den juridiske vejledning D.A.14.2.2.2).

To ting bliver ofte blandet sammen her:

• Grænsen handler om moms — ikke om skat. Al indtægt skal oplyses til Skattestyrelsen fra første krone, uanset hvor lille den er. De 50.000 kr. afgør kun, om du skal opkræve og afregne moms.
• Grænsen fritager dig ikke for at have et CVR. Er din aktivitet reelt erhvervsvirksomhed, skal virksomheden registreres, også selv om omsætningen er under 50.000 kr. Den skal bare ikke momsregistreres.

Krydser du grænsen, skal du momsregistreres, lægge 25% moms på dine fakturaer og afregne den til Skattestyrelsen. Til gengæld kan du så trække købsmomsen fra på dine erhvervsmæssige udgifter.

Den ærlige gaffel: honorar, fakturabureau eller eget CVR

Der er tre veje, og de passer til hver sin situation:

1. Bliv i honorarsporet. Passer til få opgaver om året uden systematisk virksomhed. Det koster ingenting, men du står selv for at oplyse indtægten korrekt, og du kan ikke lægge moms på.
2. Brug et fakturabureau. Bureauet udsteder fakturaen på dine vegne, og du bliver reelt ansat hos dem. De udsteder med moms, indeholder A-skat og 8% AM-bidrag, afsætter feriepenge og har typisk erhvervsansvars- og arbejdsskadeforsikring med. Relevant, hvis du ikke ønsker et CVR, eller hvis kunden kræver en faktura med moms.
3. Opret dit eget CVR. Det er gratis at registrere en enkeltmandsvirksomhed på virk.dk. Du styrer selv moms, bogføring og skat.

Lad os være ærlige om afvejningen: et fakturabureau fjerner reelt administrativt arbejde. Skat, moms, feriepenge og forsikring bliver håndteret for dig, og det har en værdi — særligt hvis du har få opgaver eller er ny som freelancer. Eget CVR er ikke i sig selv "nemmere"; du overtager de opgaver selv. Til gengæld betaler du ikke en procentsats af hver eneste faktura.

Regnestykket: hvornår vender økonomien?

Bureaugebyret er en procentsats, så det vokser i takt med din omsætning. Eget CVR har derimod nogenlunde faste udgifter. Derfor findes der et krydsningspunkt, og det afhænger helt af, hvilke faste omkostninger du påtager dig. Her er regnestykket, så du selv kan efterprøve det med dine egne tal:

1. Med et gratis fakturaværktøj. Holder du de faste udgifter nede til en erhvervskonto (typisk ca. 140–245 kr./md.), svarer 6% i bureaugebyr til den udgift ved en fakturering omkring 2.500–4.000 kr./md.
2. Med et betalt regnskabsprogram. Lægger du et klassisk regnskabsprogram til omkring 350 kr./md. oveni erhvervskontoen, er de faste udgifter ca. 490–595 kr./md. Det svarer til 6% ved en fakturering omkring 8.000–10.000 kr./md.

Sådan passer PennaPay ind

PennaPay er et fakturaprogram, ikke et fakturabureau. Vi udsteder ikke fakturaen på dine vegne og håndterer ikke din skat — du sender selv fakturaen, og du står selv for at oplyse indtægten. Til gengæld er der ikke noget CVR-krav for at komme i gang:

• CVR- og momsfeltet er valgfrit, når du opretter en konto.
• Du behøver slet ikke en konto for at bruge den gratis fakturagenerator.
• Gratis plan: 5 fakturaer, uden at du skal oplyse et betalingskort.
• 15 skabeloner at vælge imellem.
• MobilePay understøttes som manuelle betalingsoplysninger på fakturaen, og du kan tage imod onlinebetaling.
• Dine data hostes i EU og behandles efter GDPR.

Starter du uden CVR og stifter virksomhed senere, tilføjer du blot CVR-nummeret til den samme konto. Historikken bevares, og kontoen er derefter klar til B2B-fakturering med moms — og til dansk e-fakturering, når det lanceres.